Fermat, åndedrætstegn og pausen over flere takter
Fem tegn at høre og se. Fire af dem ændrer intet ved klangen — de taler til spilleren. Kun ét tæller virkelig takter.
Der findes tegn, som ikke ændrer en eneste tonehøjde og alligevel afgør, hvordan et stykke lyder. Fermaten holder an, åndedrætstegnet giver plads til luft, cæsuren skærer af. Hvor længe står ingen steder: det afgør spilleren.
Netop det er målt på denne side. Hvert tegn står to gange ved siden af hinanden — til venstre uden, til højre med. Ved fire ud af fem er tonehøjder, indsatser og varigheder identiske i begge billeder; kun det stukne billede ændrer sig. Den, der trykker på afspil, hører ingen forskel, og det er ikke en fejl ved siden, men sagen selv.
Det femte tegn er anderledes. Pausen over flere takter samler flere tomme takter til ét billede og skriver tallet ovenover. I klangen er hele stilheden der — den tæller altså virkelig.
Fermat
Over den sidste node i første takt står en bue med en prik. Den siger: hold denne node længere, end den er skrevet. Hvor meget længere står ingen steder. I klangdataene ændrer intet sig — indsatser og varigheder er de samme til venstre og til højre, målt. Tegnet henvender sig til mennesket, ikke til maskinen.
Fermat over en pause
Det samme tegn over en pause strækker stilheden i stedet for en tone. Det står ofte lige før et nyt afsnit: tilhøreren skal høre bruddet. Også her forbliver klangen uændret; pausen varer lige længe i begge billeder, og det, der går derudover, gør spilleren.
Åndedrætstegn
Et komma over systemet betyder: her hentes der luft. Blæsere og sangere har brug for det, strygere sætter buen på ny. Tiden til det tages fra noden før — takten forbliver fuld, noden slippes blot lidt tidligere. Af det står der intet i klangen.
Cæsur
To korte skråstreger over systemet, i orkestret kaldet jernbaneskinner. De skærer skarpere end åndedrætstegnet: alt holder an, og bagefter begynder noget nyt. Hvor lang stilheden er, afgør igen spilleren eller dirigenten. Klangen forbliver den samme i begge billeder.
Pause over flere takter
Her ændrer der sig faktisk noget. Til venstre står de tomme takter én for én, til højre er de samlet til ét billede: en tyk bjælke med antallet af takter ovenover. I klangen varer stilheden lige længe i begge tilfælde — den tælles altså virkelig. I orkesterstemmer sparer det hele sider, men det kræver sikker tælling.
Hvad der står i billedet, og hvad der står i klangen
Fermaten over den sidste node i et afsnit er det hyppigste af disse tegn. Sædvanligt er halvanden til to gange den skrevne værdi, men det er en vane og ingen forskrift — i et kor giver dirigenten tegn til at gå videre; alene afgør åndedrættet.
Over en pause gør fermaten det samme: den strækker stilheden. Åndedrætstegnet derimod tager sin tid fra noden før i stedet for at lægge noget til — takten forbliver fuld. Cæsuren, to korte skråstreger over systemet, skærer skarpere og står ofte før en ny tanke.
I orkestermateriale sparer pausen over flere takter hele sider. I stedet for tyve tomme takter står der én tyk bjælke med tallet ovenover — tælle skal man alligevel, og den, der tæller forkert, sætter ind det forkerte sted.
Hvad der står ved siden af
Pausetegnene og deres længder: Nodeværdier. Hvordan man læser et nodebillede forfra: Lær at læse noder.
Nodetegn · Fermat · Nodeordbog
Anotona gør det for dig
Tag et billede af et nodeark, eller spil melodien — Anotona finder tonearten, sætter noderne og transponerer dem til en hvilken som helst anden. Gratis.
Se AnotonaHver tone på denne side er regnet ud, ikke skrevet af.