Nodenøgler

Fire nøgler, ét princip: hver lægger en bestemt tone på en bestemt linje, og alt andet følger deraf. Alle 4 på ét sted.

Fem linjer alene siger ingenting. Først en nøgle i begyndelsen af linjen fastlægger, hvilken tone der ligger hvor — og netop derfor er der flere: en kontrabas og en fløjte ville i den samme nøgle kræve så mange hjælpelinjer, at ingen kunne læse dem.

Navnene siger, hvad tegnet gør. G-nøglen lægger g på anden linje, F-nøglen f på fjerde, C-nøglen det enstregede c på tredje eller fjerde. Resten følger: linjer og mellemrum er en stige uden huller.

Hver tone på denne side er regnet ud, ikke skrevet af.