Kadencer

Den fulde kadence

I–IV–V–I · C – F – G – C · T–S–D–T

Tonika, subdominant, dominant, tonika — grundformlen, der fastlægger en toneart. Tilsammen rummer de tre hovedtreklange alle skalaens syv toner.

Helslutning (autentisk kadence)

V–I · G – C · D–T

Dominant til tonika: slutningen, der lyder som et punktum. Fuldkommen kaldes den, når begge akkorder står i grundstilling og melodien ender på grundtonen.

Plagal slutning

IV–I · F – C · S–T

Subdominant til tonika: »amen« i slutningen af koraler. Blødere end helslutningen, fordi ingen ledetone trækker mod grundtonen.

Halvslutning

I–V · C – G · T–D

Slutter på dominanten: et komma, ikke et punktum. Sætningen står åben, og man venter fortsættelsen.

Bedragerisk slutning

V–vi · G – Am · D–Tp

Dominanten opløses ikke til tonika, men til paralleltonearten: øret venter C-dur og får a-mol. Sådan forlænger man en sætning.

Frygisk halvslutning (i a-mol)

iv⁶–V · Dm/F – E · s–D

I mol: subdominanten i første omvending falder en halv tone til dominanten. Det skridt i bassen lyder frygisk — barok og flamenco.

Sådan kender man dem

Lyt til sidste akkord. Tonika til sidst: helslutning (fra dominanten) eller plagal slutning (fra subdominanten). Dominant til sidst: halvslutning. En dominant, der ikke går til tonika: bedragerisk slutning.