Nodehalsens retning
Fem tilfælde at høre og se: den samme takt én gang sat rigtigt og én gang med halsen tvunget den anden vej. Klangen er den samme.
Halsen siger intet om klangen. Den peger opad eller nedad, for at noden bliver inde i systemet i stedet for at stikke ud over kanten. Reglen er midterlinjen — den tredje af de fem: under den peger halsen opad og står til højre for hovedet, på den og over den peger den nedad og står til venstre.
I g-nøglen ligger b på midterlinjen, i f-nøglen d. Det er altså ikke en fast tonehøjde, men en plads i systemet — det samme b får en anden hals i en anden nøgle.
På denne side står hvert tilfælde to gange ved siden af hinanden: til venstre som det skal sættes, til højre med det modsatte tvunget igennem. Begge lyder ens — tonehøjder og indsatser er målt i klangen, halsens retning i det trykte billede.
Under midterlinjen
Et e står under midterlinjen, så halsen peger opad og sidder til højre for hovedet. Sådan bliver den inde i systemet. Til højre det samme e med halsen tvunget nedad: den stikker ud under systemet, og læsningen bliver tungere. Tonehøjden er den samme på begge billeder.
På og over midterlinjen
Et højt c ligger over midterlinjen, så halsen peger nedad og sidder til venstre for hovedet. Grænsen er skarp: allerede b på midterlinjen får halsen nedad. Til højre den samme node med halsen tvunget opad — samme tone igen, et andet billede.
Akkord: den fjerneste tone afgør
En akkord har tre hoveder og én hals. Hvilken retning den tager, afgør den tone, der står længst fra midterlinjen. Her ligger den dybeste længere væk end den højeste, så halsen peger opad — selv om en af noderne står over midterlinjen. Til højre den samme akkord tvunget nedad.
Bjælket gruppe: én retning for alle
Fire ottendedele under en bjælke. Hver for sig ville de pege forskellige veje, for to ligger under og to over midterlinjen. Men bjælken binder dem til én gruppe, og gruppen får én retning — efter samme målestok: den fjerneste tone tæller. Til højre den samme gruppe tvunget opad.
To stemmer: væk fra hinanden
To stemmer i ét system. Her tæller ikke længere lejet, men stemmen: den øverste får halsen opad, den nederste nedad, også hvis begge stod på samme side af midterlinjen. Sådan ser man straks, hvilken node der hører til hvilken stemme. Til højre det samme byttet om — og netop dér mister man tråden.
Midterlinjen afgør det
Tre tilfælde rækker ud over den enkle regel, og netop de forvirrer ved læsningen. I en akkord afgør den tone, der står længst fra midterlinjen — hverken den højeste eller den dybeste. En bjælket gruppe får én eneste retning for alle sine noder, også hvor enkelte for sig ville stå anderledes. Og hvor to stemmer deler ét system, peger den øverste altid opad og den nederste altid nedad, uanset hvor noderne ligger: dér siger halsen, hvilken stemme noden hører til.
En helnode har slet ingen hals. Spørgsmålet melder sig først fra halvnoden — og fra ottendedelen kommer fanen til, altid på samme side som halsen.
Hvad der står ved siden af
Hvor lang en node er, og hvor halsen overhovedet kommer fra: Nodeværdier. Hvordan man læser et nodebillede forfra: Lær at læse noder.
Nodetegn · Lær at læse noder · Nodeordbog
Anotona gør det for dig
Tag et billede af et nodeark, eller spil melodien — Anotona finder tonearten, sætter noderne og transponerer dem til en hvilken som helst anden. Gratis.
Se AnotonaHver tone på denne side er regnet ud, ikke skrevet af.