Fortegn
Fem tegn der stemmer en tone om — alle på den samme tone, alle til at lytte til: først bar, så med tegnet.
Et fortegn ændrer tonehøjden på den node, det står foran. Hvor meget er hver gang det samme: en halv tone, to ved de dobbelte. Det lader sig ikke forklare, kun høre — derfor viser hvert billede på denne side den samme tone to gange, først bar og så med tegnet foran.
Tonen er altid den samme, og det er med vilje: så er tegnet det eneste, der er forskelligt. Et kryds hæver en halv tone, et b sænker en, dobbeltkrydset hæver to, dobbelt-b sænker to. Opløsningstegnet er det eneste af de fem uden egen afstand — det tager tilbage, hvad der stod før, og genskaber den bare tone.
Kryds
Hæver tonen en halv tone. Det hyppigste af de fem tegn: det står i tonartens fortegn ved krydstonearter og midt i takten overalt, hvor en tone uden for tonarten er nødvendig. I navnet på den hævede tone dukker det op som en endelse — det bare tonenavn med en stavelse efter.
Først tonen uden tegn, så den samme tone med tegnet
B
Sænker tonen en halv tone, modstykket til krydset. I tryk ligner det et lille b, og netop derfra kommer det tyske navn. Det står i tonartens fortegn ved b-tonearter og overalt i takten, hvor en tone ønskes en halv tone lavere.
Først tonen uden tegn, så den samme tone med tegnet
Opløsningstegn
Tager et fortegn tilbage og genskaber den bare tone. Som det eneste af de fem har det ingen fast afstand: efter et kryds sænker det en halv tone, efter et dobbeltkryds to. Det virker på alt, hvad der gælder — på tegnet i takten såvel som på tonartens.
Først tonen uden tegn, så den samme tone med tegnet
Dobbeltkryds
Hæver tonen to halve toner, altså en hel tone. Det ligner et lille kryds af fire kiler og står, hvor en allerede hævet tone skal hæves endnu en gang — i tonearter med mange kryds og i harmonier, der sigter mod en ledetone. Det skrives, for at tonenavnet skal passe, ikke fordi det ville være bekvemt.
Først tonen uden tegn, så den samme tone med tegnet
Dobbelt-b
Sænker tonen to halve toner. To b ved siden af hinanden, og samme logik som ved dobbeltkrydset, blot nedad: på klaviaturet har tonen et langt enklere navn, men i tonartens sammenhæng ville det navn være forkert. Sjældent, og når det forekommer, med god grund.
Først tonen uden tegn, så den samme tone med tegnet
Hvor længe et fortegn gælder
Ét kryds på den første node — alle fire toner i takten lyder hævede
Her læser næsten alle forkert én gang: et fortegn gælder ikke kun for noden ved siden af, men indtil næste taktstreg — for enhver yderligere node med samme tonehøjde i den takt. På billedet bærer kun den første node et kryds, og alligevel lyder alle fire toner i første takt hævede. Anden takt har intet tegn, og der lyder tonen bar igen.
Derfor skriver ingen krydset fire gange. Og derfor trykker gode udgaver undertiden et opløsningstegn dér, hvor det strengt taget ville være overflødigt: i næste takt, for en sikkerheds skyld, så ingen stadig har krydset ovenfor i øret. Et sådant tegn kaldes advarselstegn og sættes af og til i parentes.
Tegnet i begyndelsen af linjen
Ét kryds i begyndelsen af linjen — fire hævede toner i to lejer
Allerforrest, lige efter nøglen, står noget der ser nøjagtig ens ud og alligevel gælder anderledes: tonartens fortegn. Det gælder ikke til taktstregen, men for hele stykket, i hver oktav og i hver takt — indtil en ny tonart bliver skrevet ind.
På billedet står et enkelt kryds i begyndelsen. Derefter kommer fire noder i to forskellige lejer, og alle fire lyder hævede, selvom ingen af dem bærer et tegn. Dér ligger hele forskellen: fortegnet inde i takten gælder for én tonehøjde til taktstregen, tonartens fortegn for ét tonenavn i alle lejer.
Hvilken tonart der har hvor mange fortegn
Hvor mange kryds eller b der står i begyndelsen af linjen, og i hvilken rækkefølge, afgør tonarten. Det står ikke her, men hos Tonearter — dér er fortegnsbilledet afbildet for hver tonart, og kvintcirklen viser, hvorfor rækkefølgen netop er sådan. Af hvilke toner skalaen så bygges, står hos Skalaer.
Nodetegn · Tonearter · Nodeordbog
Anotona gør det for dig
Tag et billede af et nodeark, eller spil melodien — Anotona finder tonearten, sætter noderne og transponerer dem til en hvilken som helst anden. Gratis.
Se AnotonaHver tone på denne side er regnet ud, ikke skrevet af.